Kost i vuggestuen.
Maden i Kristrup Vuggestue skal dufte godt og smage godt.
Bestyrelsen i Kristrup Vuggestue har i årevis valgt frokostordning, hvor den kostfaglig enesvarlige sørger for frisklavet, velduftende og velsmagende mad til alle børn i vuggestuen.
Den kostfaglig eneansvarlige har et særligt fokus på den mad, der skal tilberedes og serveres for de 0-3 årige. Hun holder sig orienteret om de seneste opdateringer om kostråd og –vejledninger. Dette sikrer en høj kvalitet i den mad, børnene spiser i vuggestuen.
Værdier for kosten til de 0-3 årige børn.
Mad må gerne være en sansende oplevelse fra duften, til smagen, til fornemmelsen. Mad må gerne spises sammen med andre og være et fælles tredje, vi mødes om.
Vi har fokus på at give børnene gode spisevaner fra den tidlige begyndelse, så der er mulighed for at udvikle sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. Børnene skal introduceres til og have mulighed for at smage på forskellige madvarer. Maden skal være varieret, sund, velsmagende og indbydende at se på. Forskellige madvarer indeholder forskellige næringsstoffer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Et varieret udbud af sunde madvarer og måltider fra dag til dag er med til at sikre, at det enkelte barn får alle de næringsstoffer, som det har brug for. Samtidig med at det udfordrer barnet til at smage og prøve madvarer. Herved udvikles barnets smagssanser og kendskab til forskellige madvarer. Børn er nysgerrige efter at prøve nye retter, men de kan også være skeptiske over for retter, de ikke har smagt tidligere. Det er ikke sikkert, at barnet kan lide maden de første gange, barnet smager på den. Men giver vi tid og tålmodighed, vil barnet sandsynligvis kunne lide maden, da smagssanserne hele tiden er under udvikling.
I det følgende kan du læse den kostfaglig eneansvarliges tanker om den kost børnene tilbydes.
En sund sammensætning af måltiderne
Både frokost og mellemmåltider er kombineret af madvarer fra følgende 4 grupper:
- Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta giver kulhydrat og kostfibre.
- Frugt og grønt giver kulhydrat og kostfibre.
- Fisk, kød, æg, ost og mælk giver proteiner og fedt.
- Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise og remoulade giver fedt.
Børnene får tilbudt frugt og grønt til alle måltiderne. Det anbefales at de får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt i institutionen dvs. ca. 150 gr. pr. dag.
Der serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Ris og pasta er hovedsageligt fuldkornsvariationer. Kartoflerne serveres som kogte, mosede og ovnstegte.
En gang om ugen serveres der kold frokost/smør selv rugbrød med forskellige slags pålæg og altid en slags fisk.
En gang om ugen serveres der grød: majsgrød, fuldkornsgrød, rismelsgrød eller risengrød.
Der bliver serveret fisk 3 gange om ugen, hvoraf den ene gang er som det varme måltid.
Der bliver serveret kød til den varme frokost mindst 1 gang om ugen. Det varierer mellem oksekød, svinekød, kalkun og kylling.
Som udgangspunkt bør der indgå lidt fedtstof i alle frokostmåltiderne. Jeg bruger primært vegetabilske fedtstoffer som planteolier, plantemargarine, nødder og mandler.
Flere gange om ugen serveres der ost.
Der serveres mælk til frokostmåltidet. Det anbefales at børnene får 1,25 dl drikke-mælk i løbet af en institutionsdag. Derudover får de mælkeprodukter 2 gange om ugen til mellemmåltid og der kan være mælk og mælkeprodukter i den varme frokostret. Børn under 1 år får modermælkserstatning. Børn over 1 år får letmælk. Der tilbydes vand til alle måltiderne.
Fødevarestyrelsen har vejledende mængder på kød, fisk, pålæg, kartofler, ris og pasta som jeg følger. Men jeg synes det er vigtigt at vores børn får det de kan spise. Så hvis de kan spise mere end anbefalingerne får de selvfølgelig det.
De fleste børn i Danmark får for meget sukker især fra slik, kager og søde drikkevarer. Sukkeret tilfører maden energi, men ingen gode næringsstoffer. Hvis børn spiser for mange sukkerige madvarer, kan det tage appetitten fra den sunde mad. Små børn har stort set ikke plads til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige madvarer hvis vi skal sikre kroppens dækning af væsentlige næringsstoffer.