Pædagogiske læreplaner

Hvem er vi?

Kristrup Vuggestue er en selvejende institution. Vuggestuen  ligger midt i Kristrup, tæt på butikstorvet, børnehaver, plejehjem, skov og busforbindelser. Kristrup Vuggestue er normeret til 53 børn i alderen 0-3 år. Børnene er fordelt på 4 stuer, 3 stuer med 13 børn på hver og 1 stue med 14 børn. Der er 4 pædagogiske personaler tilknyttet hver stue.

Huset er inddelt med et fællesrum, som har adgang til stuerne fra hvert sit hjørne. Sammen med fællesrummet ligger vores køkken, hvor vores køkkenansvarlige hver dag laver mad til alle børnene. Maden er 60-90 % økologisk, og der bliver taget hensyn til allergier og religion. 

Kristrup Vuggestue har to legepladser, en stor og en lille, og vi har et indendørs motorikrum.

Kristrup Vuggestue har i alt 18 medarbejdere. Det fastansatte personale tæller 10 uddannede pædagoger, 6 pædagogmedhjælpere, en køkkenansvarlig og en institutionsleder. Der er ligeledes pædagogstuderende eller andre former for praktikanter, som har praktikperioder på stuerne. 

Idet Kristrup Vuggestue er en selvejende institution har vi ledelsen i egen institution. Vi har en bestyrelse, som sammen med ledelse og personale arbejder efter at sikre rammer for udvikling, trivsel, omsorg, læring og dannelse for vuggestuens børn. Dette med et økonomisk perspektiv for øje.

I Kristrup Vuggestue arbejder vi efter at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn. Vi vægter tryghed, nærvær og omsorg højt og sigter efter, at disse elementer er til stede hele dagen, så børnene kan udvikle sig og trives i et trygt miljø. Allerede inden barnet har sin første dag i Kristrup Vuggestue, tager vi kontakt til forældrene. Vi sender brugbart materiale, som blandt andet indeholder praktisk information, der kan gøre en forskel i overgangen fra hjem til institution. Vi er bevidste om og arbejder målrettet efter at sikre en god dialog med forældrene, idet vi står overfor et kommende og vigtigt samarbejde om det enkelte barn. Vi arbejder med sammenhænge og overgange, som vigtige pejlemærker for barnet og forældrene. 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilpasser os barnet, i stedet for omvendt. Det er vigtigt for os, at barnet får sovet og spist, får leget og får den rette omsorg, når barnet har brug for det, og ikke kun når det passer ind i stuens øvrige aktiviteter og rutiner. I Kristrup vuggestue har vi øje for de små succeser. Børnene udvikler sig i forskelligt tempo og ud fra forskellige forudsætninger. Med øje for det enkelte barn laver vi systematiske refleksioner som også bliver grundlaget for snakke med forældrene.

Det pædagogiske grundlag

I Kristrup Vuggestue er vi optaget af at følge børnenes spor, og at børnene har medbestemmelse. Dette kan for eksempel ses i vores morgensamling, hvor børnene har indflydelse på, hvilke sange, der skal synges, hvilken farve vi skal bruge og hvor mange vi skal tælle til. Vi ser børnene som aktive medspillere, og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer. Dette ses blandt andet ved frokosten, hvor børnene selv øser op og er med til at vurdere, hvor meget der skal være på tallerkenen. De hjælper med at dække borde, rydde væk og gøre klar. 

De voksne befinder sig ofte i børnehøjde og i øjenkontakt på gulvet, så vi er tilgængelige og i god øjenkontakt. Alle børn er forskellige, og de får lov at udvikle sig forskelligt og i deres eget tempo. Vi sammenligner ikke børnene, men tager udgangspunkt i det enkelte barn.

Vi opfatter børnene som kompetente og selvstændige individer. Vi opfordrer børnene til at hjælpe med påklædning, til at kravle op ad rutsjebanen, til at gå på line med en voksen i hånden, til at spørge X om han/hun vil lege, til at hente sutten til Y, til at lede efter den forsvundne brandbil og til at kunne klare stigen op i krybben. Vi lytter til det, børnene fortæller os, og gør os umage for at følge op på det. Det giver nogle fantastiske øjeblikke, når en gruppe piger efterspørger tæpper, fordi de er ved at lave en hule; når et barn fortæller om dinosaurer og stuen i løbet af formiddagen er malet i ansigtet som vilde dyr; når et barn igen og igen efterspørger den samme sang i samling, og vi stadig synger den, når børn bruger legetøjet til noget andet, end vi havde forestillet os, og vi giver dem lov, eller når et barn finder en edderkop på legepladsen, og det bliver et tema der følges op på.

Vores mål er, at børn og forældre skal føle sig velkommen i Kristrup Vuggestue. Vi sørger for at få sagt godmorgen til hver enkelt. På den måde tydeliggør vi, at det enkelte barn er noget særlig i sig selv og det har betydning at barnet er kommet. Vi har et stort fokus på det sociale, og arbejder både i mindre grupper på stuerne, på tværs af huset, og i større fællesskaber. Vi hjælper børnene med at passe på hinanden. Vi italesætter, når børnene er god ved hinanden, og siger ”nej tak”, hvis det ikke er tilfældet. Vi hjælper børnene med at øve sig i konflikthåndtering og hjælper dem med at sætte grænser for sig selv. Vuggestuebørns sprog udvikles meget forskelligt, og derfor giver vi barnet andre muligheder for at sige fra. Vi præsenterer barnet for det nonverbale sprog ved at lære det  stop-tegnet, som en del af barnets egen grænsesætning.

I Kristrup Vuggestue er vi optaget af børnenes leg. Vi er bevidste om de faktorer, der også er i spil, når vi ”bare” leger. Leg er en god øvebane for børnene. Det pædagogiske personale byder ofte ind i legen; vi drikker kaffe af dukkekopper; vi bliver puttet på sofaen; vi hjælper med at holde stolen, når et barn vil putte den øverste klods på et højt tårn; vi laver oprydning til leg, for at få alle børn med. Vi befinder os ofte på gulvet, så vi er tilgængelige for børnene, og vi bruger gerne os selv på sjove og fjollede måder. På samme tid er vi opmærksomme på, hvilke børn, der har brug for lidt hjælp i legen. Det kan være, at et barn altid leger alene; at et barn bliver utrygt i legen, hvis det ikke har en plads hos en voksen; eller hvis en børnegruppe kommer i konflikt. Vi lader børnene lege selv, vi byder os til i legen, og vi laver voksenstyret leg med et særligt indhold eller tema. I den voksenstyrede leg kan der ligge mange pædagogiske overvejelser bag. Der kan være et motorisk, sprogligt eller socialt fokus. 

I både børnenes selvvalgte leg og i den voksenstyrede leg har vi øje for at dele børnene op i mindre grupper. Begrundelsen herfor kan være at skabe mere plads, ex til en togbane. Det kan også være at der på samme tid kan ske forskellige aktiviteter for børnene – både ude og inde. Uanset hvilke aktiviteter, lege eller rutiner børnene deltager i, sker der en læring. Vi øver os i at minde hinanden og forældrene om den udvikling, vi ser. Læringen kan være at kunne kravle op i krybben; at kunne trække sin flyverdragt af; at kunne sige ”stop” i stedet for at slå; at kunne sige moar, i stedet for oar…De voksne er ofte med på sidelinien i børnenes læring, men vi klapper også, når børn selv har fundet ud af at komme af hjemmeskoene; når de selv henter en stol for at nå brandbilen; når de laver et sandslot til en kammerat; og når de hælder sovs på kartoflerne. 

Vi arbejder med børnefællesskaber. Der er fællesskaber på stuerne i den store gruppe, men også i mindre grupper. Vi laver fællesskaber på tværs af huset. Vi har blandt andet regnskovshold og et naturhold, som mødes hver anden uge til tur ud af huset. Hver fredag formiddag mødes alle stuer i fællesrummet til morgensamling. Her får børnene en fornemmelse af at være en del af noget endnu større, når 53 børn og ca. 18 voksne er samlet. De små fællesskaber giver mulighed for leg, læring og dannelse i en overskuelig gruppe med mulighed for større ro og plads til fordybelse sammen med en voksen. 

Tryghed og nærvær er vigtigt for vuggestuebarnet. Når et nyt barn skal hjælpes til at lære sin nye verden at kende, sørger vi ofte for at børnene på stuen fordeles ude og inde, så der er plads omkring det nye barn. Vi ved af erfaring, at det kan være en omvæltning for et lille barn at møde vuggestuens rammer. Derfor har vi fokus på en blid overgang og at sikre tryghed for det lille, nye barn. 

Når børnene nærmer sig børnehavealderen, tager vi dem med i grupper for at besøge de omkringliggende børnehaver. Vi har indkøbt to Christiania-cykler, så vi kan komme på lidt længere ture med blandede grupper og på tværs af stuerne. 

Vi har øje for det enkelte barn og for fællesskabet i den samlede gruppe på stuen. Vi arbejder bevidst med at kunne tilbyde leg på tværs af stuerne, så der er mulighed for at skabe relationer og leg sammen med andre børn på tværs af stuerne. Vi har erfaring med, at relationer på tværs af stuerne kan have betydning for et barn, der i en periode har det vanskeligt, og derfor kan have brug for at komme i en anden kontekst. Her er de forskellige stuer gode til at byde ind og tilbyde en anden børnegruppe, aktivitet eller ny kontekst for barnet.

Det pædagogiske læringsmiljø

Vores læringsmiljø starter det øjeblik vuggestuen åbner. Her kommer børnene ind på stuen, og mødes af glade forventningsfulde voksne, som er klar til at lytte, være nærværende og tilgængelige. Ved morgenbordet er der rum til at snakke, øve sig på at øse op, mærke efter om man er mere sulten, tørre fingre og mund, kravle ned af stolen og finde det, man gerne vil i gang med. I morgentimerne er der ofte gang i små aktiviteter og leg, som opstår spontant. Når der møder flere personaler ind kl 8, er vi opmærksomme på, hvilke børn, der har fundet sammen i løbet af morgenen, og øver os i ikke at afbryde nye bekendtskaber, men faktisk tilbyder en ven fra en anden stue, at komme med for at opretholde den relation, børnene har skabt. 

Vi er bevidste om, at der er og skal være læring i forskellige læringsmiljøer i løbet af formiddagen, hvor de fleste børn stadig er friske og mætte. Læringsmiljøerne kan være motoriske, sociale eller relationelle. Vi følger børnenes interesser og spor. Vi tænker kreativt og i børnehøjde, for at give børnene mulighed for ny læring og komme til nye udviklingszoner. Vi har fokus på, at der skal være et mål. Vi kan godt skynde os at få alle børn i tøjet, for at nå på legepladsen inden frokost – men vi kan også have et fokus, der hedder ”selvhjulpenhed”, så børnene selv hjælper til med at tage tøj på. Dette selvom det kan tage lang tid, og tiden på legepladsen bliver kort.

I middagsstunden sover langt de fleste af vores børn. De, der er vågne er som regel de yngste, der har fået en formiddagslur. I denne stund er vi bevidste om, at det også er et læringsmiljø, som kræver tilstedeværelse og nærvær fra en voksen. Middagsstunden giver nogle rigtig gode muligheder for de allermindste, da der er færre børn, mere ro og voksne som har større mulighed for at blive siddende. 

Vores eftermiddage er fyldt med leg, aktiviteter og fællesskaber både ude og inde. Her mødes vi gerne på tværs, for eksempel i fællesrummet, hvor 1-2 voksne laver ”hus” med en gruppe børn. ”Hus” betyder, at man tager et par børn fra hver stue, og spiser eftermiddagsmad sammen, hvorefter man leger i fællesrummet. Det giver nye legerelationer samtidig med at det giver lidt mere plads på stuerne til de resterende børn. Om eftermiddagen bruges motorikrummet ofte sammen med fællesrummet. I motorikrummet behøver man ikke lave motorik. Her er også borde og bænke til mere stillesiddende aktiviteter som at tegne, male, lege med lego eller puslespil. Når de fleste børn er ved at være hentet, er der mere tid til at de voksne også laver nogle af de praktiske ting, der følger med i en vuggestue. Og her bliver børnene gerne inddraget i at lægge vasketøj sammen, tømme skraldespande, gå ud med skraldespande, køre barnevogne ind eller tørre borde af. Langt de fleste børn nyder denne del af eftermiddagen, hvor fokus og opgaver giver gode muligheder for nærvær, tryghed og følelsen af at ”være nyttig”.

Samarbejde med forældrene om børns læring

Vi involverer og inddrager forældrene med systematiske samtaler omkring deres barn. Samtalerne holdes inden opstarten i vuggestuen, og følges kontinuerligt op efter 2-3 måneder, igen som 2 årig og ca 2-3 måneder før børnehavestart. Derudover har vi emner på forældremøder, hvor forældrene kan komme med input og i fællesskab drøfte relevante emner. Vi opfordrer gerne forældrene til at deltage aktivt i vores små projekter, temaer, fokusord eller fokussange. Vi inddrager forældrene for at styrke barnets mulighed for tilegnelse af ny viden eller læring. Forældrene kan synge med på sange derhjemme, øve fokusord eller bidrage med billeder fra hjemmet, som kan bruges i den pædagogiske praksis i vuggestuen. Vi har erfaring for, at når forældrene bliver aktive deltagere i barnets hverdag i vuggestuen, så får det betydning for deres barn. Vi skriver næsten hver dag ud på Aula, hvad børnegruppen har lavet, og hvis vi undervejs opdager nogle solide relationer opbygges blandt børnene – opfordrer vi gerne forældre til at bygge videre på dem privat med små tilpassede legeaftaler med både børn og forældre.

Stuerne laver månedsbreve til forældrene, hvor de beskriver den næste periodes fokus. I dette brev er samtidig et afsnit med ting, forældrene kan gøre for at understøtte læringen, der sker i vuggestuen. Det kan være fokusord, links til hjemmesider med udvalgte sange og øvelser til at styrke motorik eller selvhjulpenhed.

Børn i udsatte positioner

I Kristrup vuggestue er alle børn værdifulde, uanset deres livsvilkår, baggrund og evt diagnose. Vi skaber pædagogiske læringsmiljøer for alle børn med udgangspunkt i det hele enkelte barn. Vi ser på det enkelte barns ressourcer og bruger dem som udgangspunkt  til at lære nyt og danne relationer. 

Vi tilpasser aktiviteter og dagen, så et barn med særlige behov kan deltage på lige vilkår som de øvrige børn. 

Både på stuerne og på tværs af stuerne opdeler vi børn, hvis det giver mening. Mange børn har brug for et mindre fællesskab for at kunne lære og øve sig på forskellige situationer. Det kan være at vente på tur, at hoppe ned fra en pude, at gå på ujævnt underlag, at tage initiativ til leg, at regulere sig, hvis andre vil låne ens legetøj. De mindre grupper giver muligheder for de voksne til at være lidt tættere på, og til at hjælpe, guide, trøste, kramme eller skubbe på, hvor der er brug for det. 

Hos os er alle børn alles ansvar, og derfor taler vi åbent om, hvad der arbejdes med, og andre kan komme med input til det pædagogiske forløb, eller selv byde ind.

Vi har et godt samarbejde med PPR, som gerne kommer og giver os både sparring, ny viden og aktuelle handlemuligheder i hverdagen.

Inddragelse af lokalsamfundet

Vi tager i Randers Regnskov hver anden uge med en gruppe børn. Her får børnene kendskab til dyr, planter, lyde og lugte, som børnene ikke kender fra hverdagen. Vi bruger på mange måder sanserne, når vi er afsted.  

Vi har et samarbejde med begge de nærliggende børnehaver, som vi mødes med ca en gang om måneden. Målet er at skabe tryghed, når vores børn skifter fra vuggestue til børnehave. Selvom ikke alle børn skal i de to børnehaver, får de alligevel en fornemmelse af og et kendskab til, hvad børnehave handler om. 

 Vi deltager i kulturarrangementer i Randers. Børnene er opdelt i mindre grupper, så børnene stadig er trygge ved at opleve teater, sang og musik eller fællesskaber på tværs. Vi bruger Kristrup Bibliotek som et udflugtsmål. Børnene øver sig i at finde bøger, passe godt på dem og udvise hensyn til andre biblioteksbrugere. Børnene introduceres til litteratur og får mulighed for at styrke deres kompetencer ved at forbyde sig i billeder og ord. 

Vi kommer i Kristrup Kirke ved højtider. Kirken giver mulighed for at opleve kirkeklokker, musik og sang i et særligt rum, der påvirker sanserne. Kirken er en del af dannelsen til den kristne og danske kultur og bliver en naturlig forlængelse af de musiske udtryksformer, vi anvender i dagligdagen. 

Det nyeste tiltag i inddragelsen af lokalsamfundet handler om samarbejde med Kristrupcentret. Lederen i Kristrup Vuggestue har taget kontakt til centret, idet vuggestuen gerne vil gøre en forskel for beboerne på centret. Kristrup Vuggestue vil gerne fremstille pynt, som kan hænge eller stå på centret. Børnene vil indgå i kreative og skabende processer, som udmønter sig i færdige produkter.

I skrivende stund præger corona vores hverdag - både i vuggestuen men også for Kristrupcentrets beboere, som er særligt udsatte i denne tid. Kristrup Vuggestue ønsker at sprede smil og glæde for de, der kan have brug for det i en helt særlig tid. Vuggestuen er inviteret til leg på Kristrupcentrets udeområde. Det betyder, vi flytter læringsrummet til nærmeste nabo og skaber sammenhæng mellem en bygning, børnene ser dagligt og dets beboere. 

Leder i Kristrup Vuggestue og kontaktpersonen for centret har drøftet muligheden for yderligere samarbejde på tværs, når og hvis restriktionerne måtte tillade det. 

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø

I Kristrup vuggestue skaber vi gode pædagogiske læringsmiljøer. Stuerne er indrettet med små legestationer, hvor der er en vis tydelighed for børnene, hvilken leg, der her kan leges. Alle stuer har også legetæpper med motiver på gulvet, som jævnligt skiftes som inspiration til nye aktiviteter og lege.

Stuerne bruger møbler, tæpper og lys til at inspirere børnene til forskellige aktiviteter. Børnene inspirerer de voksne og vi følger barnets spor og opdager nye vinkler på barnets nysgerrighed og kompetencer. Vi har legeborde, hvor barnet behøver rydde op, når dagen er slut, men kan lade sine legesager ligge til dagen efter. Alle stuer har vinduer i børnehøjde, som gør det muligt at se, hvad der sker på parkeringspladsen, på legepladsen, og ved ungdomsklubben, alt afhængig af hvilken stue man er på. På alle stuer er der kroge, hvor børnene kan hygge sig med en bog eller sidde tæt med en voksen eller lege med en god ven. Flere stuer har spejle, så børnene kan se sig selv og hinanden. Legetøj er opbevaret i kurve af naturmateriale for at begrænse støj. 

De voksne på stuerne er optagede af at finde nye læringsområder, og laver af og til forandringsrum med et særligt tema. Det kan ex være køretøjer, køkkenområde eller cirkus. Stuernes indretning ændrer sig efter de behov, det pædagogiske personale oplever, der er for forandring, nye legestationer og hyggelige kroge.

I fællesrummet bruges møbler ligeledes til at afgrænse forskellige områder. Der er høje og lave, bløde og hårde områder. Også her er det øvrige legetøj opbevaret i kurve af naturmateriale. Fællesrummet rummer mulighed for at øve sig motorisk, kreativt eller med små projekter. Der er mulighed for flere aktiviteter for flere små grupper, og det pædagogiske personale har fokus på, der er plads, ro og mulighed for fordybelse i de små grupper.

På legepladserne har vi de helt traditionelle gynger og en sandkasse. Vi har fliser til at køre på scootere og bænke til at sidde på og skrænter til at løbe, trille eller gå op og nedad. Skrænterne har ofte lidt høj græs, som er med til at udfordre børnene på deres sanser og gemmeleg. Den ene legeplads har en rutsjebane mens den anden har et rør, man kan gå igennem. 

Det pædagogiske personale har øje for, at legepladsen skal være rum for leg, fordybelse, for sanserne og læring. De forskellige årstider giver mulighed for leg og læring med netop det, der kendetegner den enkelte årstid. Blomster om sommeren, udsmykning med julepynt til jul, isfigurer om vinteren. Dermed bliver uderummet inkluderet som et læringsmiljø.

De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Omsorg, tillid og tryghed er nødvendig for at støtte barnets alsidige udvikling. En tryg tilknytning er grundlaget for, at barnet får tillid til at turde indtage og udforske verdenen.

I Kristrup Vuggestue har vi øje for at skabe tryghed for alle børn og forældre ved at møde familierne på en anerkendende og positiv måde. Vi skaber forudsigelighed i barnets hverdag og introducerer gradvist barnet til vuggestuelivet. Barnet tilhører den samme vuggestuegruppe i hele deres vuggestuetid. I dagligdagen arbejder og leger børnene i mindre grupper og på tværs af stuerne i forskellige projekter. Dette giver mulighed for at øve relationer på tværs af stuerne, for udvikling og venskaber på tværs.

Personalet igangsætter aktiviteter, der appellerer til børnenes kreativitet og fantasi og giver dem mulighed for at indgå i forskellige relationer med forskellige aktiviteter og materialer som fælles udgangspunkt. Det pædagogiske personale tager udgangspunkt i børnenes interesser, undrer sig sammen med børnene, svarer med åbne spørgsmål (ex hvor tror du, myren skal hen), og stiller åbne spørgsmål tilbage ( hvilken farve er myren – og kan vi finde andre ting, der er sorte). På den måde kan en planlagt aktivitet føre os et helt andet sted hen, end der hvor de voksne havde planlagt – og det er et gyldent øjeblik.

Det pædagogiske personale er bevidste om, at de har indflydelse på og ansvar for børnenes muligheder for at øve sig i at få en forståelse for sig selv, sætte personlige grænser, øve sig i at lære at forstå andre og udsætte egne behov. I den udvikling er det pædagogiske personale vigtige rollemodeller for børnene. Personalet støtter, guider og vejleder barnet i sin udvikling og er bevidste om barnets nærmeste udviklingszone. Det pædagogiske personale arbejder med at styrke barnets selvværd og selvtillid og er rollemodeller for både børnene.

Socialudvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

I Kristrup vuggestue arbejder vi med børnefællesskaber i mindre grupper, i hele stuegruppen og på tværs af grupperne i hele vuggestuen. Vi deler børnene op i mindre grupper i løbet af dagen. Dette giver mulighed for og skaber ro og tid til fordybelse for det enkelte barn, og giver den voksne gode betingelser for at være ekstra nærværende med en lille gruppe børn. Vi har forskellige aktivitets-grupper, hvor børnene mødes om et fælles tredje på f.eks. et regnskovshold eller et naturhold. Her er børn fra alle stuer repræsenteret sammen med en voksne fra hver stue. Stuerne holder hver dag samling for egen børnegruppe, men om fredagen mødes alle i fællesrummet. Dette giver børnene en mulighed for og en fornemmelse af at være en del af noget større og indgå i et større fællesskab. 

Børnene kan øve sig på sociale kompetencer i mindre fællesskaber, hvor der er større nærvær og tilgængelighed fra den voksne til at guide i forskellige situationer. Den voksne deltager i leg og kan hjælpe med at støtte op om sociale relationer, eller hjælpe med at håndtere konflikter. Børnene får støtte til at lære at sige fra, og støtte til se en konflikt fra begge sider (din hånd kom til at slå – se nu blev X ked af det).

Kommunikation og sprog

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I Kristrup vuggestue har vi et stort fokus på sproglig udvikling og kommunikation. Børnene er gennemsnitlig et år, når de møder vuggestuen for første gang. Det pædagogisk personale har fokus på at lære det enkelte barn at kende og forstå barnets hensigter og intention, selvom de endnu ikke har et forståeligt sprog. Det pædagogiske personale arbejder bevidst med at bruge sproget - det talte såvel som det skriftlige. Børn skal høre sprog, for at lære sprog. Børn skal se skriftsproget, for at få forståelse for skriftsproget. 

Personalet sætter ord på egne og børnenes handlinger for at give dem præcise og nuancerede måder at udtrykke sig på. Det pædagogiske personale lærer børnene kommunikative strategier, som hjælpemidler til at kommunikere uden ord.

Personalet støtter børnenes sproglige udvikling ved at sætte ord på dagligdagens handlinger, lade børnene vide og lære, at alt har et navn eller en betegnelse og understøtter den udvikling, barnet allerede har. 

Vi har et fagligt fyrtårn indenfor sprog, som på personalemøder videreformidler viden og kommer med forslag til konkrete aktiviteter eller litteratur. Stuerne laver forandringshjørner med forskellige temaer. I vores forgang hænger to skabe med ”sprog-inspiration” i form af figurer, sange, billeder og andet, der relaterer til et emne og som kan være udgangspunkt for nysgerrighed og sproglig udvikling.  Skabet skal indbyde til nysgerrighed og fantasi. Børnene kan kigge i skabene sammen med deres forældre. 

Vi har bøger i øjenhøjde, og bruger ofte ”dialogisk læsning” som en aktivitet for alle børn. Vi synger hver dag, og vælger ofte fagte-sange, hvor børn uden så meget sprog kan ”synge med” på lige vilkår. Vi har temaer som skifter hver 3. måned udfra et bestemt emne, og hver 3.måned er der nye fokusord og sange. Disse ord videregives til forældrene, som dermed kan bruge og øve dem derhjemme. På den måde skaber vi sammenhæng i den sproglige opmærksomhed og skaber sammenhæng mellem hjem og vuggestue. 

Det pædagogiske personale er opmærksomme på at støtte den sproglige udvikling med barnets selvværd og selvtillid for øje. Vi støtter barnets sproglige udvikling ved ikke at påpege det “forkerte”, men rette til det korrekte når vi gentager barnets ord eller sætninger.

Krop, sanser og bevægelse

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I Kristrup vuggestue får alle børn mulighed for at bruge kroppen på forskellige måder. Når vi modtager børnene, kan de i hovedregel endnu ikke gå, men kommer fremad på forskellig vis. Når børnene bliver trygge ved vuggestuen, begynder de selv at udforske den. Personalet inviterer til bevægelseslege, bruger legepladsen med dens mange forskellige niveauer og muligheder for motoriske udfoldelser, og indkøber forskellige sansemotoriske legesager, som kan understøtte børnenes udvikling. Vuggestuen har et motorikrum med en stor skummadras og en klatrevæg. Børnene kommer ofte med ud af huset - især de ældste, hvor vi går i skoven eller på børnehavernes legeplads. Her er også rig mulighed for at bevæge sig og bruge kroppen på nye og varierende måder. Vi afholder motionsdage og OL, hvor børnene deltager i forskellige aktiviteter, og hvor pulsen kommer op. 

Det pædagogiske personale har ofte dialoger med forældre om deres brug af klapvogne og det at blive båret ind i vuggestuen om morgenen. Vi opfordrer til og har fokus på, at barnet skal have mulighed for at øve selvstændighed og selvhjulpenhed. både i hjemmet og i vuggestuen. 

I vuggestuen er vi opmærksomme på at stimulere børnenes sanser. Der serveres forskelligt, varieret mad for dem, aktiviteter byder på forskellige materialer, der inspireres og opfordres til at lave sandslotte og mudderkager, vi planter solsikker og karse, vi finder regnorme og plukker vådt græs. I  løbet af året planlægger personalet forskellige forløb med fokus på sanser. Det pædagogiske personale er rollemodeller.

Natur, udeliv og science

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I Kristrup vuggestue har vi et fagligt fyrtårn i natur, udeliv og science. Han videreformidler viden og forslag til aktiviteter til hele personalegruppen. Vi har et fast naturhold og et fast regnskovshold, som skiftes til at komme afsted. Naturholdet går som oftest i skoven, hvor de leger, bygger hule, kikker på dyr, blade, træer, vandpytter og lign. Børnene har ofte madpakkerne med, så der er mulighed for en længere udflugt og at spise i naturen. Regnskovsholdet tager i Randers Regnskov, hvor de kikker på dyr, høre alle lydene og dufter de forskellige dufte, som regnskoven byder på. 

I dagligdagen tilrettelægger det pædagogiske personale forløb omkring natur, udeliv og science. Vi tilrettelægger temaer om fugle, smådyr og planter. Der er indkøbt terrarier, fiskenet, forstørrelsesglas, beholdere med lup i låget og spande, så børnene - både alene og sammen med andre - kan finde og kikke nærmere på de dyr, der er omkring os. I hverdagen øver vi os i at bruge science, så når børnene spørger om noget, er vi undersøgende på det sammen med dem. Det kan være, hvad sker der, når koppen vælter, hvad sker der, når man slipper en fjer, kan en sten flyde, hvordan ser en agurk ud, når den har ligget lidt. Vi øver os i at bruge legepladsen i al slags vejr, så børnene også oplever regn, blæst og sne.

Kultur, æstetik og fællesskab

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Kristrup vuggestue giver vi børnene forskellige muligheder for at opleve kulturelle tilbud. Vi ser teaterforestillinger og deltager i musikarrangementer. Vi tager udgangspunkt i, hvad der optager børnene, og har med mellemrum cirkus som tema på de enkelte stuer. 

Børnene får lov til at afprøve forskellige materialer, og kreativiteten og fantasien får lov at blomster. Børnene skaber deres eget udtryk og øver kompetencen med at skabe, udvikle og afprøve.

I vuggestuen har vi nogle faste traditioner, som vi værner om. Der afholdes bedsteforældre-dag, forældrekaffe, julehygge og forældreforeningen holder ca en gang om måneden legedag. 

Vi bruger forskellige genrer af litteratur både til højtlæsning, historiefortælling, musik og til at tilegne sig ny viden. Det kan være fra bøger, Ipads eller billeder fra hverdagen. Personalet anvender billeder som understøttelse af den sproglige udvikling. Dette både i dagligdagen eller ved tilrettelagte aktiviteter eller fokus, som er kendetegnende for en periode.

Evalueringskultur

I Kristrup vuggestue laver stuerne SMTTE på deres pædagogiske forløb og aktiviteter. Det pædagogiske personale øver sig i at gennemgå dem efter endt forløb/aktivitet og skabe grundlag for faglige reflektioner, erfaringsdeling og fokus på, hvilken læring, der har været og dermed give mulighed for at videreudvikle og kvalificere både aktiviteter og personalet . Ofte kan processen og finjusteringerne overføres til næste forløb, selvom forløbet er noget helt andet.

På personalemøder har vi et punkt ” stuerne rundt”, hvor de enkelte stuer fortæller om deres igangværende temaer/projektor/forløb med mulighed for, at det øvrige personale kan komme med input og feedback. Det giver mulighed for at dele viden, erfaringer og kvalificere de enkelte stuers forløb. 

Det pædagogiske personale har tilrettelagt et årshjul for overordnede pædagogiske projekter. Projekterne er inddelt i forløb af tre måneders varighed og er gældende for alle stuer. Efter endt tre måneder, evalueres det afsluttede forløb i personalegruppen. Der anvendes SMTTE, som udgangspunkt for forløbets indhold og evaluering.

Det pædagogiske personale er bevidste om og har fokus på evalueringskulturen. Den skal sikre, at der sker læring, at personalet får indsigt, erfaring og viden. Dette på tværs af faggrupper, på tværs af planlagte og spontane aktiviteter og med en bevidsthed om at alle skal inddrages.