Principper for kost

I vuggestuen har vi ansat en "kostfaglig eneansvarlig" - Gitte. Hun beskriver her de principper for kost som hun arbejder ud fra.

Gode spisevaner

Det er vigtigt at børnene får gode spisevaner fra starten. Så at de udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. De skal smage på så meget forskelligt som muligt. Maden skal være varieret, sund, velsmagende og indbydende at se på. Forskellige madvarer indeholder forskellige næringsstoffer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Et varieret udbud af sunde madvarer og måltider fra dag til dag, er med til at sikre at det enkelte barn får alle de næringsstoffer, som det har brug for. Samtidig med at det udfordrer barnet til at smage og prøve madvarer. Herved udvikles barnets smagssanser og kendskab til forskellige madvarer. Børn er nysgerrige efter at prøve nye retter, men de kan også være skeptiske over for retter de ikke har smagt tidligere. Det er ikke sikkert at barnet kan lide maden de første gange det smager på den, men gi det lidt tid. Deres smagssanser er hele tiden under udvikling.

En sund sammensætning af måltiderne

Både frokost og mellemmåltider er kombineret af madvarer fra følgende 4 grupper:

  • Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta   giver kulhydrat og kostfibre.
  • Frugt og grønt giver kulhydrat og kostfibre.
  • Fisk, kød, æg, ost og mælk giver proteiner og fedt.
  • Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise og remoulade giver fedt.

Børnene får tilbudt frugt og grønt til alle måltiderne. Det anbefales at de får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt i institutionen dvs. ca. 150 gr. pr. dag.

Der serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Ris og pasta er hovedsaligt fuldkornsvariationer. Kartoflerne serveres som kogte, mosede og ovnstegte.

En gang om ugen serveres der kold frokost/smør selv rugbrød med forskellige slags pålæg og altid en slags fisk.

En gang om ugen serveres der grød: majsgrød, fuldkornsgrød, rismelsgrød eller risengrød.

Der bliver serveret fisk 3 gange om ugen, hvoraf den ene gang er som det varme måltid.

Der bliver serveret kød til den varme frokost mindst 1 gang om ugen. Det varierer mellem oksekød, svinekød, kalkun og kylling.

Som udgangspunkt bør der indgå lidt fedtstof i alle frokostmåltiderne. Jeg bruger primært vegetabilske fedtstoffer som planteolier, plantemargarine, nødder og mandler.

Flere gange om ugen serveres der ost.

Der serveres mælk til frokostmåltidet. Det anbefales at børnene får 1,25 dl drikke-mælk i løbet af en institutionsdag.  Derudover får de mælkeprodukter 2 gange om ugen til mellemmåltid og der kan være mælk og mælkeprodukter i den varme frokostret. Børn under 1 år får modermælkserstatning. Børn over 1 år får letmælk. Der tilbydes vand til alle måltiderne.

Sundhedsstyrelsen har vejledende mængder på kød, fisk, pålæg, kartofler, ris og pasta som jeg følger. Men jeg synes det er vigtigt at vores børn får det de kan spise. Så hvis de kan spise mere end anbefalingerne får de selvfølgelig det.

De fleste børn i Danmark får for meget sukker især fra slik, kager og søde drikkevarer. Sukkeret tilfører maden energi, men ingen gode næringsstoffer. Hvis børn spiser for mange sukkerige madvarer, kan det tage appetitten fra den sunde mad. Små børn har stort set ikke plads til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige madvarer hvis vi skal sikre kroppens dækning af væsentlige næringsstoffer. Det har vi forholdt os til, se vores slikpolitik.